Le Pedaleur de Charme er en cykelklub for motionister på alle niveauer.Vi deltager i motionsløb i Danmark og udlandet. LPdC er garant for et godt kammeratskab med plads til alle uanset niveau, hvor sikker kørsel er i fokus.
 


Beretningen om Le Pedaleur de Charme*s tilblivelse er i 2005 skrevet af 
Mikael Andersen, Hans Jørn Bøtcher og Jens Thostrup
Forhenværende og nuværende medlemmer nr. 1, 3 og 11
- i anledning af  LPdC 's 10 års fødselsdag.


Le Pedaleur de Charmes historie

Le Pedaleur de Charme blev grundlagt i 1995, fortrinsvis af folk fra den grafiske branche. Klubbens franske navn stammer fra den legendariske schweiziske cykelrytter Hugo Koblet. Han var en komplet rytter, god i bjergene, men det var i enkeltstarterne han brillerede. Det var dér han virkelig satte sine konkurrenter på plads. I 1951 vandt han Tour de France med 22 minutter til nærmeste konkurrent. Kælenavnet ”Le Pedaleur de Charme” fik han fordi han var datidens mest eftertragtede ungkarl, men også fordi han altid kørte med en kam i lommen, så han kunne sætte frisuren, når han kom i mål.

Der er nu hverken krav om ungkarle-status eller en kam i cykellommen, når vi i dag triller ud på de fynske veje.

 

Mikael Andersen efter Sjælland Rundt”De er jo bindegale”

af Mikael Andersen

Lad os skrue tiden tilbage. Vi starter i 1992, hvor jeg blev ansat i den grafiske virksomhed, Reproff. I virksomheden var en lille håndfuld medarbejdere, deriblandt Jan Olsen, tidligere næstformand i klubben, allerede involveret udi cykelsporten, men uden at være medlemmer af klub eller på anden måde være organiseret. Jeg må nok tilstå, at når disse kolleger/venner fortalte om herlighederne ved at cykle de 315 km Sjælland Rundt OM NATTEN, ja så tænkte jeg sgu mit. De mennesker var jo bindegale, og så skulle de også betale for det. Nej tak, ikke noget for mig.
Selvom min skepsis var stor overfor cykelmotion, så bliver jeg alligevel interesseret i mine kollegers cykling, i første omgang måske for at være en del af fællesskabet. Jan Olsen fik mig overtalt til at købe en racer ude ved Vitesse. Uha, den var godt nok dyr, kr. 2.900,-, så jeg måtte pænt spørge konen, om børnepengene måtte bruges til en cykel. Men min første racer kom på mange spændende oplevelser inden den blev udskiftet med noget væsentligt bedre materiel.
Cykling bliver et hit for de mest motionsbevidste Reproff medarbejdere, og flere kommer hurtigt til. Således starter Hans Jørn op på en ”lånecykel”, som den så initiativrige Jan Olsen velvilligt stiller til rådighed, og på hvilken han ”afprøver” sporten i mere end et år hvor han gennemfører bl.a. Fyn Rundt og Vättern Runden, inden han finder det ”timeligt” at investere i sin egen cykel.


Tid til bajere og smøger
Tid til både cykeltur og en smøg

af Mikael Andersen og Hans Jørn Bøtcher

I Reproff var der en fantastisk korpsånd, hvor fredagshygge med øl, vin og nikotin var en fast tradition, og nogle gange kunne andre dage i ugen også blive inddraget til samme formål. Vores træningsture havde tit og ofte udgangspunkt fra Reproff om søndagen, og her sluttede vi også af - med netop en bajer og en smøg.
Nu var pilsnerne og smøgerne altså ikke kun forbeholdt træningsturene. Som det kan ses på billedet fra ”et nyligt overstået stjerneløb” ved Nørre Broby, så nød vi ved sådanne lejligheder også gerne en ”O’ense” og en Cecil. Men motion og socialeri var nu engang præcis dét, vi havde lyst til, og som vi syntes fungerede helt fint sammen.
De sportslige ambitioner blandt klubbens medlemmer var skam også stadig intakte, eksempelvis fandt to Reproff’ere (Morten og Klaus) en dag ud af, at nu ville de tage 14 dage fri og cykle til Gibraltar. Og det gjorde de så.


Klubben fandt vej til bladene

af Hans Jørn Bøtcher

Reproff betød fra starten rigtig meget for klubben, ikke blot som sponsor af cykeltøj, men også fordi firmaet var vores klubhus, og forum for det fællesskab vi havde, udover at være kollegaer, nemlig motionscyklingen. Klubben var dog stadig præget af grafisk faglighed i en sådan grad, at da vi endelig fandt vej til bladspalterne, så var det i form af en artikel i fagtidskriftet ”De grafiske fag”, som bl.a. kunne berette (tilsyneladende uden den største akkuratesse) om de ni Reproff’ere der tilsammen havde investeret et sted mellem 50.000 - 100.000 kroner i udstyr, og som havde planlagt at deltage i et cykelløb året efter i Norge på ikke mindre end 540 km, hvor de regnede med at skulle tilbringe ca. 32 timer i sadlen, ”hvilket nok ikke kan undgå at påvirke deres gang” som de så muntert afslutter artiklen.


Vi satte ikke vores lys under en skæppe

af Mikael Andersen & Hans Jørn Bøtcher

løbet af 1992 er vi otte ”faste” cyklister, alle ansat i Reproff (på nær en enkelt outsider), og vi bliver enige om at få startet en klub. Det er kun naturligt, at cykelklubben starter som en firmaklub under navnet ”Reproff Bicycle Team”- mindre kan ikke gøre det. Hans-Jørn designer logo og tøj. Og bemærk så lige en lille, men vigtig detalje… at med vores stadigt voksende ambitioner satte vi ikke vores lys under en skæppe, og så kunne vores cykeltrøjer naturligvis ikke være andet end gule. Hans Jørn stillede med det forslag, og vi andre (alle som en) fandt farven helt naturlig. Vi vidste jo, at klubben med tiden ville få den gule førertrøje.

Foran Reproffs lokaler

Disse otte kollegers fantasterier betyder faktisk, at fundamentet til LPdC skabes allerede her. Den første og stiftende generalforsamling for Reproff Bicycle Team blev afholdt hjemme hos Mikael den 13. september 1992. Her blev Jan Olsen valgt til formand, Mikael til kasserer og Flemming Andersen blev turleder.


Gult forpligter

af Hans Jørn Bøtcher

I vores ”eget” fine gule cykeltøj, gik det så over stok og sten. Vi deltog i en masse løb, både i Danmark og i udlandet, og hver gang forsøgte vi, med Flemming Andersen som bannerfører og lokomotiv, at leve op til den forbandet-forpligtende gule farve, og navnlig én episode husker jeg ganske klart.
Af tilfældighedens veje var vi kommet i 1. startgruppe til et Fyn Rundt, og Flemming (som også den gang kørte for at vinde) ville naturligvis ikke lade den gyldne mulighed gå til spilde. Strategien var lige så genial, som den var simpel: Flemming havde ganske enkelt ikke i sinde, at lade nogen som helst fra hverken startgruppe 2, 3 eller hvad det kunne blive til, overhale ham. På den måde burde sejren naturligvis ikke komme i fare.
Vi lagde ud med at køre mod Ørbæk, og man tør nok sige at Flemmings udgangsfart, i dén grad ”trak feltet ud som perler på en snor”, som det vidst hedder i cykelsproget, og videre gik det mod Nyborg i en rasende fart.
Nu forholdt det sig sådan, at der dagen før Fyn Rundt var blevet kørt Århus-København, og der var derfor mere end én afmærkning på vejene omkring Nyborg. Om det skyldes almindelig uopmærksomhed, eller årsagen måske var gruppens gennemsnitshastighed på den rigtige side af 45 km/t, skal jeg lade være usagt, men i hvert tilfælde befinder vi os pludselig godt på vej ud til færgelejerne og storebæltsfærgerne, inden nogen finder det smartest at vende ”toget”.
Vi når tilbage til Nyborg, netop som anden startgruppe svinger om hjørnet, og dér opløses førergruppen heldigvis.
Selvom Flemming ikke vinder Fyn Rundt, mener jeg at kunne huske at han kom ind til en flot placering og i en imponerende tid.


Knud Mørup døden nær.

Vi starter med en afslutning

af Mikael Andersen & Hans Jørn Bøtcher

Stille og roligt blev flere og flere ”Reproff’ere” medlemmer i cykelklubben. Det var dog ikke alle som var ”fødte” cykelryttere, og de faldt fra igen, men der kom samtidig også nye medlemmer som ikke var ansat hos Reproff, og konceptet som den lille firmaklub med hyggen i højsædet, blev stadig sværere at forene med de mange nye ansigter og deres ambitioner. Vi blev derfor enige om, at klubben skulle ændre navn, have nyt dress og der skulle også strammes op i organisationen. Det skulle foregå ved et arrangement, der var en virkelig klubspecialitet, som vi tænker tilbage på med fryd: ”Klubmesterskab for par på distancen 35 km” og efterfølgende stiftende generalforsamling, eller ”Vi starter med en afslutning” som det så kreativt hed i indbydelsen. Parrene til disse klubmesterskaber blev fundet ved lodtrækning, og der blev trillet til starten ved Revninge Kirke. Målstregen var selvfølgelig ved Reproff.

Lodtrækningen affødte sommetider ganske underholdende ”parringer”, og det var ikke altid at viljen til en sejr var lige indædte hos begge ryttere. Som f.eks. dengang Hans Jørn aldeles ignorerede makkeren Knud Mørup’s inderlige bønner undervejs, om at få lov til at lægge sig i rabatten og dø. Det kunne han ganske enkelt vente med til de var over målstregen, og det gjorde han så – næsten. Arrangementet blev krydret af andre ansatte i firmaet, venner og familie, som trofast stod ved mållinien med flag i den ene hånd og en bajer i den anden - lige i vores ånd. Bagefter blev der råhygget, og selvom mange af os var mere end kvæstede, så var det sociale samvær vigtigere, og der blev skam også mobiliseret kræfter til en stiftende generalforsamling, lørdag den. 23. september -1995. Den dag Le Pedaleur du Charme blev født.

 
Banner