Le Pedaleur de Charme er en cykelklub for motionister på alle niveauer.Vi deltager i motionsløb i Danmark og udlandet. LPdC er garant for et godt kammeratskab med plads til alle uanset niveau, hvor sikker kørsel er i fokus.

Wattpedaler

Garmin Vector Wattmåler


LPdC ejer et par Garmin Vector pedaler og en Garmin 810 til udlån.

Garmin Vector pedalerne giver, sammen med klubbens, eller din egen Garmin Edge 500, 510, 800, 810, 1000 cykelcomputer, samt Forerunner 910XT triathlon pulsur, værdifulde målinger og du bliver hurtig køreklar.

Pedalkraft og watt:

Garmin Vector øger værdien af din træning og giver dig et præcis og pålideligt billede af din ydeevne målt i watt (mængde af produceret energi). Pedalerne er et uvurderligt træningsværktøj for både den professionelle cykelrytter og cykelentusiasten der vil have styr på sin træning. Garmin Vector hjælper dig med at forstå styrker og svagheder, med henblik på at træne mere effektivt og til at blive stærkere og hurtigere på cyklen.

Garmin Vector fungerer ved at måle den normale afbøjning pr. pedalomgang, når du træder i pedalerne. Målingen sker kontinuerligt gennem hele dit pedaltråd, og ved at sammenligne den målte nedbøjning med en fabrikskalibreret nedbøjning udført med en kendt belastning, kan Garmin Vector bestemme, hvor meget kraft du overfører til pedalen.

Ved at sammenholde kraftmålinger og kadencemålinger fra Vectors integrerede accelerometre med den anvendte tid pr. omgang, kan Garmim Vector således præcist beregne de antal watt, du producerer. Målesensorerne er sikkert forseglet i pedalen, og udgør et af de mest robuste komponenter på din cykel.

Fordele og teknologisk forspring:

Eksisterende brugere af en Garmin Edge 500, 510, 800 og 810 cykelcomputer eller en Forerunner 910XT, kan med et trylleslag løfte deres træning til nye højder med Garmin Vector effektmåler. Displayet i din Edge vil vise den samlede effekt samt styrkeforskellen mellem venstre og højre ben og kadence. Også målinger fra TrainingPeaks™, Normalized Power (NP™), Intensity Factor (IF™) og training stress Score (TSS™) vises i realtid.

Garmin Vector er nem at installere og designet gør det nemt at skifte mellem flere cykler - f.eks. fra racercykel til enkeltstartscykel, eller hvis du skal leje eller låne en cykel på et træningsophold eller en ferie. Garmin Vectors lette og solide pedaler er LOOK Kéo kompatible, og har slidplader i rustfrit stål. En helstøbt løsning som kan holde.

Garmin Vector's trådløse pedalindsats passer til de fleste større kranksæt, og er desuden let at opdatere løbende, i takt med kommende softwareforbedringer, takket være dens ANT+ trådløse teknologi og Vector Updater applikationen. Det er en fremtidssikret løsning.

Udlånsansvarlig:

Alan Askvig.

Hvordan:

Alle der har ønske om at prøve pedalerne skal sende en mail til askvig@dsa-net.dk med ”Vector” i emne feltet samt navn, adresse, mobil nr. og mail adresse i tekstfeltet.
Jeg opretter en Google kalender som I får adgang til og hvor I kan se hvem der har pedalerne i hvilke uger.
Hvilket medlem der låner pedalerne i hvilken rækkefølge og uge fortages ved lodtrækning, som jeg forestår.
Pedalerne skal gerne være i brug hele tiden, så hvis et medlem bliver forhindret i at benytte pedalerne i den aftalte uge skal jeg have besked via mail, så et andet medlem kan overtage lånet af pedalerne.

Brug:

Wattpedalerne skal bruges sammen med en cykelcomputer med ANT+.
Har du ikke en cykelcomputer med ANT+, så har klubben - til en meget favorabel pris købt en Garmin 810 Edge computer der kan lånes sammen med pedalerne.
Her er mere info om pedalerne og cykelcomputeren:
http://sites.garmin.com/vector/
http://sites.garmin.com/edge/
http://static.garmincdn.com/pumac/Edge810_OM_DA.pdf

Låneperiode:

Efter aftale.

Montering:

Vær opmærksom på, at der skal benyttes Look KéO klamper til pedalerne. Klamperne følger med pedalerne. 
Husk at klamperne skal retur sammen med pedalerne og cykelcomputeren.

Ansvar:

Låner har ansvar for at Garmin Vector pedaler og Garmin 810 computeren leveres tilbage i samme stand som ved modtagelsen. Evt. beskadigelse udbedres på låners regning. 
Låner er pligtig til at oplyse om evt. skader, således at udlåneren har mulighed for at udbedre skaden. Klubben står for almindelig vedligehold som fx udskiftning af batterier, opdatering af software, nye klamper, holder til Garmin 810.



Sidst opdatere d. 5. marts 2018
Banner