Le Pedaleur de Charme er en cykelklub for motionister på alle niveauer.Vi deltager i motionsløb i Danmark og udlandet. LPdC er garant for et godt kammeratskab med plads til alle uanset niveau, hvor sikker kørsel er i fokus.

Skjult lir og sikkerhed!

Alle er klar over, at cykelslangen ikke er et oplagt sted at lire sin cykel.
Men det kan være sund fornuft at se lidt nærmere på mulighederne.

Vægten for den enkelte slange?

Min kasse med slanger 23-25 mm og opslag på nettet afslører slanger på 50 gr. til og med 140 gr. altså en forskel på 90 gr. Dette kan for en cykel blive til 180 gr.
Hvad giver man ikke for 180 gr. placeret på det for cyklen mest kritiske punkt hvad angår vægt?

Størrelsen på slangen?

Mange ryttere er gået fra 23 mm til 25 mm dæk. I min samling er kun tre af slangerne beregnet for 25 mm dæk. Det vil være en ekstra belastning for en slange at arbejde inden i et dæk som har større volumen end forudsat. Derfor kan denne overgang alene begrunde, at du ser på, om du har de rette slanger.

Ventilen?

Det burde være simpelt, så gør det simpelt: Køb aldrig slanger med kortere ventil end 60 eller 80 mm hvis du har fælge til det..

Hvilken type kørsel skal dine slanger kunne klare?

Kører du i bjerge med fælgbremser er der en generel regel om aldrig at anvende slanger, som er lettere end 80 gr. og aldrig latexslanger.

Fælg og fælgbånd?

Hvis slangen er tynd er du afhængig er godt fælgbånd. En tynd slange går let i klemme og punkterer mellem fælgbånd og fælgkant hvis fælgbåndet er for smalt. Hvis fælgbåndet ikke er til højt tryk vil der, i fælge med huller mod eger, være risiko for at slangen slides i fordybningerne i fælgbåndet. Ved disse punkteringer ses en aflang revne i slangen. Se herom og nedenfor om talkum.

Andre forhold at tage sig i agt for?

Du kan undgå en del slidskader på slangerne ved at bruge talkum i dækket. Det medfører, at slangen bedre kan arbejde.
 
Tro ikke på mærkningerne. For eksempel en ”Ultralite” Vittoria på 91 gr., Spezialized kan klare det med 72 gr.
 
Tag stilling til om du vil have med eller uden gevind. Ofte er gevindet helt overflødigt og ødelægger gummiet i pumpehovederne.
 
Ovenstående blot for at stille spørgsmålstegn ved, om ”fem for en hund” også er det klogeste køb!
 
Er selv bruger af Michelin Airstop og Mavic Standard, begge slanger på 85-90 gr. uden gevind. Hermed er cyklen klar også til at gå med til Italien. Hvis der er tid og kræfter til det kunne der spares 60-70 gr. Ved at køre med de tynde Conti slanger i det Fynske landskab.
 
20171002/Efter gode bidrag fra Roger/Gunner
Banner