Side 1 af 1

Iskold vintercupafdeling i Kerteminde 1.2.2026

: 01 feb 2026, 15:47
af Peter Dallmann
Med temperaturer omkring de -4 grader og en frisk vind fra SØ, der ifølge DMI fik temperaturen til at føles som -18 grader, levede dagens afdeling i Kerteminde i højeste grad op til navnet. Under almindelige forhold havde vejret nok fået os til at blive under dynen, men nu gjaldt det vigtige point i det samlede klassement, og så var det bare om at finde det varme tøj frem.
Arrangørerne i Kerteminde havde valgt at placere to baner nord og to baner syd for Kertinge Nor. Vi fik lov til at køre på en sydlig bane, og havde det ikke været for den iskolde vind havde vi måske kedet os lidt. :) Asfalt, asfalt, asfalt, ingen højdemeter og på de få stykker med grus var underlaget betonhårdt og der lå heldigvis kun meget lidt is. Is kom der dog hurtigt i vores drikkedunke, og mine handsker der havde ligget lidt for tæt på min drikkedunk på turen til Kerteminde, blev også hurtig stivfrossen, hvilken heldigvis havde en gavnlig virkning på deres isoleringsevne. :D
Med respekt for vinden fulgte vi en rute der førte os over Ladby, Kertinge, Hundslev og Revninge. Posterne lå lige der hvor de skulle og blev samlet ind som perler på en snor. Vi ”huskede” at det var Mads Pedersen der var blevet verdensmester i 2019, at Facebook var blevet grundlagt i 2004 og at Socialdemokratiet havde mistet 15 borgmesterposter ved det seneste kommunalvalg. :D Kun da spørgsmålet om afstanden til månen dukkede op havde vi svært ved at holde hovedet koldt. :o Til sidst stod valget mellem at snuppe en ekstra post og risikere en tidsstraf, eller at holde tidlig fyraften. Vi tog chancen, og blev trods en tidsstraf på 3 point belønnet med 3 point fordi Jens Henrik Jensen helt rigtigt er forfatteren bag Oxen. :)
En samlet score på 54 point rakte til en 2. plads, 3 point efter vinderen. Inden sidste runde ligger vi også i det samlede klassement på en 2.plads, så vi må stå tidligt op når sidste afdeling afholdes på Als. :)

Re: Iskold vintercupafdeling i Kerteminde 1.2.2026

: 01 feb 2026, 16:17
af Søren Dahl Mortensen
Imponerende 🥶🥶💪
og tak for fyldig og underholdende beskrivelse 😀🚴

Re: Iskold vintercupafdeling i Kerteminde 1.2.2026

: 01 feb 2026, 20:33
af Knud Pedersen
Godt kørt her i kulden 👍
Så er det bare at holde fanen højt i næste runde, så I kan forsvare jeres 2. plads🏆

Re: Iskold vintercupafdeling i Kerteminde 1.2.2026

: 01 feb 2026, 21:03
af Halvard Skott
Godt kørt. Hvad skal man med skiferie når man har vintercup. I er seje. Nu må I ikke sove for længe næste gang. Sølvmedaljen skulle gerne være i hus.

Re: Iskold vintercupafdeling i Kerteminde 1.2.2026

: 01 feb 2026, 22:11
af RonnySonne
Fantastisk...

R

Re: Iskold vintercupafdeling i Kerteminde 1.2.2026

: 01 feb 2026, 23:03
af Allan Herskind
To seje, må vel have jyske aner fra fortiden, gutter er I.
Og det er noget koldere herhjemme end på skiferie, omend termometret ikke viser de samme frostgrader.
Tak for beretningen og held og lykke med sidste afdeling.

Re: Iskold vintercupafdeling i Kerteminde 1.2.2026

: 02 feb 2026, 14:30
af Gunner Andersen
Flot beretning om en særlig tur. Godt kørt og besvaret!

Re: Iskold vintercupafdeling i Kerteminde 1.2.2026

: 02 feb 2026, 15:11
af Lars Rousing
Godt gået, I er sku noge sande vikinger.