Så starter sommersæsonen igen. Hvilke mål har vi så for i år ?. Løbsmæssigt er det uhyre vanskeligt at forudse hvad der sker på den front i relation til Corona.
Så helt generelt vil jeg mene at vi starter ud med ’bare’ at komme i god form og ikke tænker på at toppe på noget specielt tidspunkt. Motivationen lige nu må være at komme i god form. Jeg ved ikke hvor meget i hver især har fået trænet, men vi må lige se på spredningen i niveauerne.
Men selvfølgelig skal vi også være skarpe i år og det bliver man ikke uden træning!. Så det er bare om at komme i gang.
Jeg starter ud med selv at melde fra da jeg er på ’træningslejr’, men Michael Kjærskov har lovet at tage åbningsturen.
God sæson.
