Jeg kom først! Altså med en punktering. Ikke en gang ud af byen var vi kommet. Jeg var klar til at køre hjem igen, men Roger var hurtig og fik klaret det for mig. Tak Roger.
Det var også dagen min nye computer skulle prøves af . Min 1000´er havde fået en sort plet inde i skærmen efter en tur på gulvet derhjemme, så Garmin byttede den til den nye 1030 for 1200,-. Det er klart en bedre maskine, med større skærm, mere logisk og med mange nye features, hvis man er til nørderi. Det er en fantastisk service, den var alligevel 3 år gammel. Men lad nu vær med at smide Jeres Garminer på stengulvet derhjemme. Det er ikke sikkert I er så heldige som mig.
Angående dagens peptalk vil jeg komme med en kommentar. I de ti år jeg har været i klubben har der ikke været den store forskel i tempoet i Super og Turbo, derimod har der været kørt meget forskelligt, hvor Super kører hyggetur med et par gode intervaller blandet ind, og Turbo køres meget mere teknisk, med fokus på at optimere træning og køreteknik. Dette for at dygtiggøre sig og måske komme op i racerrøvsgruppen, eller bare fordi man kan lide den form for træning. Personligt kan jeg godt lide den form for træning og vil derfor påskønne at vi fortsætter denne stil, også når andre byder ind med ture. Allan har været super til at variere træningen og komme med nye idéer, fartlege m.m. Hvis fok ikke kan lide den form for træning skal de jo ikke stille op til denne træning, alternativt kan de byde ind med tur/træningsforslag og så må vi se hvordan det falder ud.
Jeg ser frem til mange gode træninger både med Turbo ( så længe jeg kan følge med) og med Super, men er også en af dem der mener at det er turlederen der lægger linien for dagens træning.
Vi ses på lørdag ( Peter har en lang tur klar i Turbotempo ) Jeg har tænkt mig at komme, på trods af at min Garmin siger at jeg skal hvile i 4 dage ovenpå dagens intervaller, men det er altså ikke Garmin der bestemmer over mig.
Hilsen Halvard