Ja Claus, det kan godt være at der i dag har været lidt forvirring om starttidspunktet, men i
de godt 15 år jeg har været medlem af LPdC har vi haft en gylden regel om at vi på almindelige træningsdage ikke melder ture ud på andre tidspunkter end klubbens officielle træningstidspunkter, dvs. kl. 18:00. Reglen er begrundet i, at vi gerne vil værne om fællesskabet i klubben, og ikke vil risikere at tage vinden ud af sejlene på klubbens officielle træningsture.
Fem, der gerne ville køre med i motionsgruppen, mødte frem ved planken på det officielle starttidspunkt.
Claus M. påstod kækt ved planken at vinden havde lagt sig, men han blev klogere da vi først kom ud af byen.
Men med undtagelse af vinden kunne vejret vanskeligt have været bedre, og vi havde en dejlig tur på rolige veje. Strategien med at vælge en zigzag kurs i forhold til den kedelige SØ-vind virkede godt, og personligt havde jeg for en enkelt gangs skyld en oplevelse af at vi havde mere med- end modvind. på turen. Måske skyldes det at jeg galant overlod modvindsstykkerne til de fire andre.
Tak for hyggeligt selskab og god kørt alle mand.