Vi var mange der trodsede vejrguderne og drog ud på grusvejene. Desværre var der jo et par unødvendige styrt undervejs. For mit eget vedkommende syntes jeg det var næsten for tørt specielt på markvejenE, så jeg tog mig en dukkert i dagens største pyt
Det kan absolut ikke anbefales men pytten var så dyb, at jeg ikke havde kræfter til at cykle igennem
Gravelcyklerne kørte fra før Krengerup, så vi tog de våde brosten med klampen i bund. For ikke at komme til at fryse, kørte jeg, med hvad jeg havde, mod Odense efterladende Lars, mureren og Palle, kun med Casper ved min side, som selvfølgelig havde masser af luft til at snakke hele vejen hjem.
Lige efter Brændekilde skiltet hørte vi et brag og fra en have styrtede et træ ned over vejbanen. Jeg husker ikke om det var mellem os det faldt men det var lidt tilfældigheder, at vi ikke blev ramt; som f.eks. at jeg ikke kunne følge Casper i skiltespurten og at han ventede på mig efter skiltet.
Konklusionen var at det havde været en god tur men lidt for våd og farlig.