Side 1 af 1

Yoga for Mænd - gratis prøvetime

: 21 nov 2021, 21:26
af Bo Ravn
Som det fremgår af kalender og events på hjemmesiden forsøger vi os med noget nyt her i de mørke vintermåneder, YOGA hos Dalum Fys. Vi drøfter også med Michael Kjærskov og Charmepigerne om vi kan lave noget tilsvarende for kvinder, men altså her i første omgang for Mænd:

Michael skriver sådan her:

Yoga er for mænd!

Sådan var det oprindeligt, og sådan er det stadig.

Yogaens fysiske stillinger giver dig større styrke og smidighed. Du behøver altså ikke være smidig – du bliver smidig. Samtidig vil du mærke, at din styrke udfordres og din core-muskulatur bliver stærkere, for yoga udfordrer hele kroppen. En regelmæssig yogapraksis gavner din grundstyrke og øger din mobilitet. Dette kan komme dig til gavn både hvis du sidder meget foran en computer, og hvis du dyrker andre sportsgrene. Yoga giver dig et fundament at bygge videre på.

Yoga giver samtidig et øget mentalt fokus. Her bliver åndedrættet en vigtig medspiller. Du lærer dit åndedræt at kende og bliver hele tiden mindet om at fastholde fokus på krop og åndedræt, så der ikke er tid til at tænke hverdags-tanker. Derfor opleves yoga ofte som en mental pause.

Yoga for mænd vil give dig øget styrke, øget smidighed, større kropsbevidsthed, en bedre kropsholdning, mere ro og fokus.

Medbring din egen træningsmåtte eller lån din kones i disse Covid-19 tider 😊, da klinikken kun har et begrænset antal.


Se tilmelding under Events.

Re: Yoga for Mænd - gratis prøvetime

: 21 nov 2021, 23:19
af Per Schmidt Nielsen
Tilmeldt :shock:

En mørk coronaplaget vinter skal jo gå med noget :lol:

Re: Yoga for Mænd - gratis prøvetime

: 25 nov 2021, 13:55
af Bo Ravn
Så er denne event fuldtegnet med 20 deltagere. Der er oprettet venteliste for de første 5 tilmeldinger udover 20.

HVIS der er afbud senest den 10.12 så send mail til mig, så kan jeg nå at fange den næste på ventelisten.

Skønt at vi kan samle så mange modige mænd til yoga, det bliver sikkert godt og et herligt syn :D Det er længe siden vi sidst var over 20 tilmeldte til et cykelløb!

Re: Yoga for Mænd - gratis prøvetime

: 25 nov 2021, 15:14
af Michael Kjærskov
Waouuu... Virkelig IMPONERENDE med så stor interesse for "Yoga for Mænd" 💪🏻 Sikker på at det bliver mega fedt, lærerigt - og sjovt :D

Husk at medbringe egen yogamåtte mandag den 13. december, så har du ingen kan du nå at spørge konen, datteren eller naboen om du må låne.

... men skal nok lige skrive en reminder her på Forum igen dagen før også ;)