Sæsonstart og nyt web/Forum

Her luftes planer og informeres fra Bestyrelsen
Besvar
Bo Ravn
Indlæg: 328
Tilmeldt: 30 jun 2020, 11:45

Sæsonstart og nyt web/Forum

Indlæg af Bo Ravn »

Kære medlem af Pedaleur

IT er en vanskelig ting. Vi prøver at nå alle medlemmer via mail, men for nogle ryger mailen i spam. Derfor denne nyhed på Forum og tilhørende sms. Vi overkommunikerer, tænker nogen, men vi beder om tilgivelse og tålmodighed ;) Her er mailen fra forleden:

Så kom dagen endelig, hvor vi med myndighedernes tilladelse så småt kan begynde at cykle sammen igen. Vi glæder os til at se dig på den nye planke ved Dalum Fysioterapi i Dalum. Men inden da er det lidt retningslinjer vi skal følge.
Vi har sat datoen for første officielle træningsstart til tirsdag den 26. maj kl. 18.00. Vi skal i næste uge have vores nye hjemmeside og Forum til at fungere (der kommer særskilt mail herom) og vil ikke risikere sammenfald mellem vigtige beskeder om træning og launch af ny web og Forum, derfor venter vi en uge med træningsstart.

Fra i dag og frem til den 26. maj er det dog tilladt og velkomment, hvis man lægger ture op på Forum og inviterer til fællestræning, sådan som vi før Corona kunne gøre det. Nedenstående retningslinjer skal dog følges også her.
Bemærk at hvis du tilbyder en tur inden den 26. maj skal du som turleder vælge et startsted, som sandsynliggør at vi ikke får samlet flere end 10 ryttere ad gangen. Tjek på Forum, hvor turene starter fra, ved Kvickly kan der måske godt være 2 grupper blot spredt fra hinanden.

Retningslinjer for klubtræninger
Vi har valgt at lægge os tæt op ad de anbefalinger, der kommer fra Dansk Cykel Union (DCU) som selvfølgelig følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Hjælp din turleder og hinanden med at overholde disse retningslinjer. Det er hensynet til vores alles sundhed og det er hensynet til vores sponsorer, som skal opleve at vi opfører os forsvarligt.

1. Mød ikke op til træning, hvis du eller din familie er smittet/oplever symptomer.
2. Vi træner i grupper på max 10 personer og med mindst mulig udskiftning i grupperne fra gang til gang.
3. Lille tidsmæssig forskydning (5 min) mellem start af grupperne, så de ikke smelter sammen.
4. Undgå fysisk kontakt og hold god håndhygiejne, medbring eget grej til punkteringer og defekter.
5. Host, nys og tømning af næsen foregår helst i ærmet og bagerst i gruppen under kørsel.
6. Som altid kører vi forsvarligt med fokus på sikkerhed og tilstræber 1 mtr afstand

Forum på vores hjemmeside ER vores fælles kommunikationskanal og det er her, vi lidt tættere på den 26. maj kommer med yderligere oplysninger om første træning og hvilke sikkerhedsforanstaltninger, vi vil have fokus på.
Da forsamlingsloftet på max 10 personer fortsat består kan vi ikke starte sæsonen med fælles sæsonstart. Det kan vi tidligst gøre efter den 8. juni hvis forbuddet ændres til max 50 personer. Mere herom senere.
Mht. retningslinjer følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger, så ændringer kan forekomme.

Her finder du DCUs anbefalinger: Retningslinier

Ny hjemmeside og Forum
I løbet af nogle dage vil du modtage en særskilt mail fra systemet for vores nye hjemmeside med logon information til dig. Sammen med web flytter vi også Forum over til hjemmesiden, som naturligvis beholder adressen pedaleur.dk. Husk at tjekke din spammail også, da denne mail for nogle vil ryge i spam.
Vi håber du tager godt imod den nye hjemmeside. Ikke mindst Flemming og Tina i bestyrelsen har kæmpet hårdt med at flytte alt over fra gammel til ny hjemmeside. Overflytning af betalingsmoduler til kortbetaling af kontingent mm. har været en tidrøver, derfor er vi lidt forsinkede ift. planerne. Der er sikkert fejl og mangler, så hjælp os med at få rettet dem, når du opdager dem. Vi føler os dog helt trygge ved at "flytte over", så det sker nu.

Liv i foreningen igen
Fra bestyrelsen ser vi frem til at få gang i vores forening og vores fælles passion igen. Vi opfordrer til at I er aktive både på landevejene men også i vores klubhus, Forum. Skriv, send fotos, kommenter så vi kan genstartet fællesskabet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen


Klik her https://pedaleur.dk/cms for at besøge vores hjemmeside.

Henrik Lund Juul
Indlæg: 0
Tilmeldt: 10 aug 2020, 16:14

Re: Sæsonstart og nyt web/Forum

Indlæg af Henrik Lund Juul »

Hej.
Tak for info.
Jeg har ikke modtaget mail hverken i indbakke eller spam.

Min mail er: henrikjuul@privat.dk

Glæder mig til igen at cykle med andre.

Besvar