Hej,
Jeg lavede dette indslag på Facebook for lang tid siden hvor Allan og jeg deltog i et cykelløb. Men synes ikke i skal snydes for indslaget i dette forum. Blev skrevet dagen efter løbet i august. Nu ved en del jer så hvad mit mål og agenda var i år og hvad målet så er næste år. Kan det være agenda og mål for nogen af jer næste år? Mvh Keld Jensen
NB! Alberto Contador deltog i dette løb. 380 startende, 230 gennemførte.
LØBSRAPPORT: “team easy on” i form af jan Møller, Allan Friis Madsen og jeg deltog i cykelløbet La marmotte, la Valais ultrafondo. En lille sag på 220 km med 7400 hm. Klokken 05.30 i bælgragende mørke var vi til start. Stille og roligt igennem startbyen. Ud af byen røg vi op på 40 - 45 i snit i mørke hen mod første stigning Ovronnaz (10 km, 8,5% NB! Alpe d’Huez 12 km 8,5%). Stigningen var meget ujævn med op til 18 % flere stykker. Torden og regn skyllede ned fra himlen. Jeg var i krise allerede der. Nedkørsel gik meget langsomt pga dårlig vejr. Meget glat underlag og næsten intet fremsyn. Hen til næste stigning Anzere (18,8 km 5,5%). Steg op imellem vinmarker og skydække. Osse en noget ujævn stigning dog uden voldsomme procenter. Derefter tiltog regnen og vi blev i den grad underkølet og sigtbarheden var nærmest nul. Op ad Crans Montana valgte jan og Allan ganske fornuftigt at give op. Jeg vidste ik noget og kørte bare videre. Efter en afsindig svær nedkørsel fra crans Montana landede jeg i dalen og så varmede solen lige pludselig. Op ad Vercorin (10 km 8,2%) kunne jeg konstatere at jeg var ca 45 minutter efter min egen tidsplan. Vercorin var jævn opad men sugede mange kræfter. 120 km var nået. Kort nedkørsel til næste stigning Nax (7 km 5,7%) Rimelig jævn opad. Meget kort nedkørsel til Mayens (4,4 km 7,6%) en kilometer med 10% midt i. Kort nedkørsel til Thyon (19 km 5,8%) de første 7 km med ca 8% dernæst 3 km fladt og nedad. Så ramte jeg muren. En “spurt” på 1000 meter med 13% i snit (20 max) jeg håbede at stigningen ville flade ud derefter men det gjorde den ikke. 8 km med 9 - 11 % til toppen så var jeg pumpet. Kunne ikke mere. Hoppede af da jeg kunne se at jeg ikke kunne nå tidsgrænsen for næste top. Der var ingen kræfter tilbage. Nåede 172 km og 6000 højdemetre. Om jeg havde gennemført hvis det ikke regnede vides ikke. Men skal jeg nappe det løb skal jeg tabe mig yderligere 5 - 10 kilo. Og lige nu orker jeg det ikke. Og til andre cykelmotionister: Dette er den ultimative udfordring med rigtig lede stigninger hele vejen rundt. Men i skal sateme være trimmede og velforberedte. Et fantastisk hårdt løb med fantastisk udsigt til Europas højeste tinder i baggrunden (mont Blanc m.fl.). Nu vil jeg hjem til DK