Gran Fondo New York – european championship i Hameln
: 02 sep 2018, 17:53
I løbet af året afvikles der 17 Gran Fondo New York løb rundt omkring på kloden, med verdensmesterskaberne i New York som det absolutte højdepunkt. Mindre kan dog også gøre det, og Bo, Halvard og undertegnede deltog derfor i weekendens GFNY-europamesterskaber i Hameln. Et løb på 164 km, og 2200 hm, der udover europæiske titler gjaldt kvalifikationen til VM i New York. Nu tænker nogen sikkert, ”Hameln, er det ikke byen med sagnet om rottefængeren, der bortførte alle byens børn?” Jo, jo, og den ligger smukt placeret ved Weser og midt i Weserbergland. Løbet foregår på lukkede veje, så længe man befinder sig mindre end én time efter den førende rytter, og vejene har den fineste asfalt.
Sammen med alle de andre deltagere stod vi forventningsfulde ved starten, der gik i morges kl.7.00. De første 25km forløb på flade veje, og det var bare om at holde på hat og briller for at følge med. Herefter bød de to første bakker på 100 hm velkommen og skabte en første selektion. Ca. 100 ryttere havde på dette tidspunkt tilsyneladende ikke lyst til at vente på mig, men der var fint selskab på mellemstykket til turens største stigning ”Roter Fuchs” på 250 hm, hvor også Bo kortvarig var op og hilse i min gruppe. Lige kommet ned fra ”Roter Fuchs” ventede den næste knold på ca. 150 hm, inden der var et længere, forholdsvist fladt stykke til turens stejleste bakke. Her var det godt at være i selskab med unge, stærke mænd, der ikke gik af vejen for at tange lange føringer i modvinden. Desværre viste de unge mænd sig knap så holdbar på den efterfølgende stejle stigning på 200 hm, og min gruppe blev skåret fint til efter salamiprincippet. En ny omgang (på en rundstrækning) ventede med de nu kendte bakker, og gruppen bestod nu også af kendte ansigter. Dem vi samlede op undervejs havde ikke meget at byde på, og bagfra var der også dødt. Med undtagelse af Franco, en lille italiener, så alle væsentlig yngre ud end jeg, så han skulle ikke med hjem. Overraskende nok var Franko ikke så stærk opad som nedad bakkerne. På den sidste bakke valgte jeg derfor at bruge de kræfter jeg egentlig ikke havde til at sætte Franko. Desværre fulgte dog ingen andre med, og toppen af bakken blev efterfulgt af endnu en top, endnu en, og lige en til. Endelig gid det nedad, 10 km igen og Franko og alle de andre var sat, troede jeg. For kort før mål blev Franco kørt forbi i kongestol af en stærk tysker. Jeg spurtede alt hvad jeg kunne, men forgæves. Sluttiden på 5.18, oversteg dog langt mine forventninger, jeg var 53 minutter efter vinderen, og sluttede på en samlet 75. plads, og en 2. plads i 60+ gruppen. Franco viste sig dog kun at være 53 år gammel, og i stedet var det en tysker der havde cyklet næsten ½ time hurtigere end mig, der indtog 1.pladsen. Bo kom i mål 15 minutter senere, og Halvard, der havde snuppet en punktering undervejs, nåede i mål på godt 6 timer. I skrivende stund, hvor vi drøner hjem af de tyske motorveje, ser vi tilbage på et dejlig ophold i Hameln og et perfekt arrangeret cykelløb der kun kan anbefales.
Sammen med alle de andre deltagere stod vi forventningsfulde ved starten, der gik i morges kl.7.00. De første 25km forløb på flade veje, og det var bare om at holde på hat og briller for at følge med. Herefter bød de to første bakker på 100 hm velkommen og skabte en første selektion. Ca. 100 ryttere havde på dette tidspunkt tilsyneladende ikke lyst til at vente på mig, men der var fint selskab på mellemstykket til turens største stigning ”Roter Fuchs” på 250 hm, hvor også Bo kortvarig var op og hilse i min gruppe. Lige kommet ned fra ”Roter Fuchs” ventede den næste knold på ca. 150 hm, inden der var et længere, forholdsvist fladt stykke til turens stejleste bakke. Her var det godt at være i selskab med unge, stærke mænd, der ikke gik af vejen for at tange lange føringer i modvinden. Desværre viste de unge mænd sig knap så holdbar på den efterfølgende stejle stigning på 200 hm, og min gruppe blev skåret fint til efter salamiprincippet. En ny omgang (på en rundstrækning) ventede med de nu kendte bakker, og gruppen bestod nu også af kendte ansigter. Dem vi samlede op undervejs havde ikke meget at byde på, og bagfra var der også dødt. Med undtagelse af Franco, en lille italiener, så alle væsentlig yngre ud end jeg, så han skulle ikke med hjem. Overraskende nok var Franko ikke så stærk opad som nedad bakkerne. På den sidste bakke valgte jeg derfor at bruge de kræfter jeg egentlig ikke havde til at sætte Franko. Desværre fulgte dog ingen andre med, og toppen af bakken blev efterfulgt af endnu en top, endnu en, og lige en til. Endelig gid det nedad, 10 km igen og Franko og alle de andre var sat, troede jeg. For kort før mål blev Franco kørt forbi i kongestol af en stærk tysker. Jeg spurtede alt hvad jeg kunne, men forgæves. Sluttiden på 5.18, oversteg dog langt mine forventninger, jeg var 53 minutter efter vinderen, og sluttede på en samlet 75. plads, og en 2. plads i 60+ gruppen. Franco viste sig dog kun at være 53 år gammel, og i stedet var det en tysker der havde cyklet næsten ½ time hurtigere end mig, der indtog 1.pladsen. Bo kom i mål 15 minutter senere, og Halvard, der havde snuppet en punktering undervejs, nåede i mål på godt 6 timer. I skrivende stund, hvor vi drøner hjem af de tyske motorveje, ser vi tilbage på et dejlig ophold i Hameln og et perfekt arrangeret cykelløb der kun kan anbefales.
.
