Årets første løb skulle så køres.
Nogle startede i startgruppe 1 og de fleste andre i startgruppe 3.
(Det var vist lidt sløseri med at komme tidsnok i startboksen)
Nå, men afsted gik det i gruppe 3.
Vi var mange stærke Pedaleurer i dag, og der var også en del andre stærke folk der ville fremad.
Der blev givet lidt gas på nogle af bakkerne, og jeg tror der faldt en del fra derved.
Jeg holdte mig pænt oppe foran det første lange stykke tid, og ved derfor ikke rigtigt hvad der foregik bagude i starten. Et godt stykke tid, holdt jeg mig i nærheden af vort tidligere medlem, Janus. Han var afsted med en kammerat eller 2, men har ikke kørt ret meget de seneste par år. Vældig hyggeligt at hilse på ham igen, og han kan stadig godt styre en cykel!Ca. halvvejs mødte vi et par heste og en ejer, og det gjorde at de fleste måtte stoppe op, men dog uden de store problemer med at komme op til de forreste igen.
Men...herefter drejede vi til højre efter Strandby, og så var der en eller anden der satte vældig tryk på oppe foran. Og da det samtidigt gik pænt opad, var vi nogle stykker der blev smidt af. Selvom vi ihærdigt prøvede at komme op igen, lykkedes dette ikke.
Jeg kom til at køre med Bjarne, Henrik og Jakob, men desværre var der en del andre der syntes det var bedst hvis det var Pedaleurer der kørte forrest.
Roger havde sneget sig lidt foran sammen med en lille gruppe, men dem kunne vi heller ikke få hentet. Da der ca. mangler 10 km syntes Formanden, at de andre godt kunne bidrage lidt med et par føringer, og dette skete så også
Bjarne lavede en lille sniger og slap væk på bagsiden af "bjerget" og holdt hele vejen hjem.
Jeg kom fint ind med en lille gruppe, og havde et kanon løb.
Rigtig god ny rute, dejligt vejr, og hyggelige cykelbodies at følges med.
Tak for en god tur, og vi ses.