
Der blev allerede lagt en ledetråd ud for TEMA’et på årets ture tidligere på sæsonen. Nemlig i Quizzen i forbindelse med det første klubarrangement på cykelbanen. Her løb Casper og Jonas af med hovedpræmien:
En yderst velsmagende øl fra det Vestfynske bryggeri Willemoes ved navn “Kyst til Kyst”.
Dette års TEMA-Tour’e vil nemlig bringe os til, forbi og/eller over diverse Fynske øer - nogle mere kendte end andre.
Lørdagens tur vil bringe os til en ø, der ikke længere er en ø, men til trods for det stadig kaldes en ø. Navnet må I vente med at få, da en af TEMA-Tourens anekdoter er fortællingen om hvorfor ø’en har det navn den har.
Der dukker sikkert også andre anekdoter eller fortællinger op undervejs alt afhængig af hvad Touren bringer os forbi,- og som altid når der indkaldes til TEMA-Tour er der plads til alle, farten tilpasses efter behov og turen er på ca. 100 km. plus/minus.
Nogen der vil med

Afgang fra Planken lørdag 25. maj kl. 9.00
