Ja, som medlem af bestyrelsen, vil jeg også lige checke hotellet, og det er klart godkendt, stort hotel med god pøl, receptionisten var godt klar over, at de får besøg af en stor flok cykelryttere primo september - byen Levico ligger kun 1 km fra hotellet og fruen spottede flere butikker i gå gaden, så også godkendt derfra.
Så det bliver endnu en god tur til Italien, som Ronny har arrangeret og mon ikke Mr. Sunshine for bedre betingelser for at leve op til sit navn, når det er primo september og ikke medio april, lige nu er vejret omkring de 25-28 grader.
Fruen og jeg fik sat et kryds ved en af de mange bjerge jeg gerne vil nå at køre inden jeg bliver alt for gammel, nemlig Monte Grappa i søndags, vi valgte den lange rute på 27 km og ca 1650 højdemeter, super oplevelse og den blev ikke mindre af, at der også var cykelløb op af bjerget samtidig med vi kørte det.
Imorgen tænker jeg vi skal en tur op over Monte Bondone, den har Vicki ikke kørt endnu.
Motorvejen til Italien - jeg vil klart foretrække 9, ikke ret meget vejarbejde og mindre trafik.
Vicki og jeg fik kørt Monte Bondone igår fra Trento siden, 17,6 km op kørsel, fin jævn stigning på 7,8 i snit, tog nedkørslen til Aldeno, som var super flot, kommer ned i dalen, hvor man kan køre til Trento 8-10 km fladt eller tage bagvejen til Levico, kunne være en mulighed for en tur, hvis Guiderne mangler en.
Jeg fik idag kørt en flot tur med Giuseppe,John J. Og hans bror - Junge familien stod for3 punkteringer, meget usædvanligt ved kørsel i Italien -
Giuseppe har familie i Levico ( bor i Rovereto ), så han vil godt være guide for en tur, hvis nogen ville gøre brug af dette ( han er godt kørende og kender jo området ).
Turen i dag blev på 83 km og godt 1100 højdemeter, så nu står den afslapning ved pølen, så vi er friske til hjemturen imorgen.
Sidste rate også betalt herfra ... og glæder mig som sædvanligt SINDSYGT meget til klubbens italienstur, og røver-/løgnehistorierne i Alfa 1 til og fra Levico Terme
... og med 468 km indtil videre i august - og endnu en uges ferie på kontoen - er det planen at nå Ronny's "1000 km inden Italy", uden at være helt smadret ved afgang ... men er også lidt bagud på points