Tips til MTB køb

Her kan du sætte ting til salg. Ikke nødvendigvis cykelrelaterede ting.
Besvar
Knud Pedersen
Indlæg: 704
Tilmeldt: 29 jun 2020, 16:07
Geografisk sted: Odense SV

Tips til MTB køb

Indlæg af Knud Pedersen »

Jeg har tænkt mig at købe en MTB, men mangler nogle råd fra jer.
MTB'eren skal som udgangspunkt stå i sommerhuset vi lige har købt i Henne, og bruges i området - bl.a. Blåbjerg.
Det skal ikke være en dyr cykel, og havde forestillet mig noget omkring 10-15K.
Jeg har fx kigget på Grand Canyon 8 til 11.000, som er en hardtail, men skal jeg hellere gå efter en full-suspension?
Hvad siger I til hjulstørrelsen? skal jeg gå efter mellem størrelsen på 27.5"?
Gear i dag er vel 1x12? men er der nogle grupper, der er for billige?
Og hvad med affjedringen - er der noget jeg skal være opmærksom på?

Henrik X Grønvall

Re: Tips til MTB køb

Indlæg af Henrik X Grønvall »

Hej Knud 😀 på tide at også du vil udforske MTB verden. Pas på at du ikke bliver smittet af den bacille 😄 som vi andre er.

Jeg vil gå efter 29” i et anerkendt mærke - Canyon er anerkendt men der findes en del andre på markedet. 1x12 gruppe kommer du ikke udenom - gerne GX Eagle fra Sram eller spørg en af os hvis det er noget andet da der er få andre gode muligheder. Hvis du primært skal bruge cyklen til grus snarre end spor/trails så vil jeg gå efter en hardtail. Fully er en noget mere avanceret maskine som også er noget mere service krævende 😉

... men spørg gerne hvis du har en specifik ged i tankerne så kan flere af os ret hurtigt give den 👍 eller 👎

Gunner Andersen

Re: Tips til MTB køb

Indlæg af Gunner Andersen »

Hej Knud
Der er mange flotte oplevelser i naturen, som man kan nyde på MTB.
Jeg har selv haft en Canyon 8 i 1,5 år, dog med lidt andet udstyr end den der nu tilbydes. Den rækker fint til mit formål, altså det er vist ikke cyklens skyld jeg ikke kører hurtigere. Jeg kom fra 20 år med gode 26 tommer cykler. Man skal vænne sig til den højere cykel, men det er langt at foretrække.
Sadelpind på Canyon er genial, da den kan sænkes ved nedkørsler.
Held og lykke med at få fat i en.
Ciao/

Brugeravatar
Per Schmidt Nielsen
Indlæg: 613
Tilmeldt: 30 jun 2020, 08:09

Re: Tips til MTB køb

Indlæg af Per Schmidt Nielsen »

Hej Knud

Hvilken cykel du skal købe, afhænger det terræn du vil køre i.

I gamle dage var motionist MTB simpelt, man kørte på skovveje og naturlige single track stykker i Hesbjerg, Hole og Langesø, og cyklerne var 26", tripple kranksæt og hardtail. Der var også løb i samme terræn, i Svanninge, Assens mm.

Det er blevet noget helt andet nu. Mange steder, Ibjerg, Langesø, Næsby, er der bygget spor, så man kører på en fast rute på fx 5 km, hvor så godt som det hele er teknisk. Stykkerne er markeret med farver som for skipister. Kører man på rød, kan man komme ud for fx rock gardens, der skal forceres.

Det er ikke en hyggetur, hvor man nyder skoven, man skal kigge tre meter frem hele tiden og arbejde med vægtfordeling mm. ellers kører man for langsomt eller vælter :)

Hvis ovenstående er en del af det du vil, så skal du have en XC MTB, fx den som Henrik nævner.

Men du skal også være opmærksom på at denne slags MTB-kørsel kræver betydelig træning, både at lære det og for at holde det vedlige. Jeg har haft MTB siden 2003 og har i de senere år kørt ca. 1000 km/50 timer på den om året - primært om efteråret, og konklusionen har været at det faktisk er i underkanten til at holde teknikken vedlige - også fordi en stor del kørslen i MTB 2 i klubben ikke er i spor, men stikørsel.

Derfor har jeg truffet den beslutning, som mange andre gamle mænd i de her år, at købe en gravel bike, og er stoppet med at køre de byggede spor. Og det har jeg ikke fortrudt. Teknisk er det mere mere ligesom racer og man kører på stier uden trafik, men man kan nyde naturen - kigge efter rovfugle og den slags.

Så jeg synes du skal overveje en gravel bike. En mulighed kunne være at prøve at låne de forskellige typer af cykler for at se hvad det handler om.

Jeg købte en Cannondale Topstone Alu, og forud havde jeg lånt en cykel hos surf og ski, så jeg vidste hvad jeg gik ind til. Jeg gav ca. 12K efter pedaleur rabat.

Knud Pedersen
Indlæg: 704
Tilmeldt: 29 jun 2020, 16:07
Geografisk sted: Odense SV

Re: Tips til MTB køb

Indlæg af Knud Pedersen »

Tak for alle jeres input - jeg er blevet klogere på hvad jeg skal gå efter. Der har ikke været noget i forbindelse med black friday, så jeg leder videre.

Besvar