Jeg er landet med familien i det sydlige Polen i bjergene ved grænsen mellem Polen og Slovakiet i turistbyen Zakopane syd for Krakow. Hvad skal man mon få tiden til at gå med? Leje cykel? Ja, hvorfor ikke? I Zakopane?
MTB er populært i området med masser af fede ruter i både bjergene og skovene omkring. Men noget jeg har lært her i klubben: kør aldrig på skovstier alene!!! Så jagten går ind på en racercykel. Efter nogen eftersøgning lykkes det mig at lokalisere en der måske har racercykler til leje. Desværre... De skulle være ankommet i mandags (sidste uge), men er ikke blevet leveret endnu
Men heldigvis kommer der 2 stk mandag, og heldigvis er den ene i min størrelse. Så 2 stk racercykler til leje i hele området... Men det duer da 
I'm rolling 
https://www.facebook.com/boutdoorpl/I min eftersøgning efter en racercykel faldt jeg tilfældigt over, at der netop i Zakopane køres et lille motionscykelløb mens vi er der
Og nu med en cykel 
Så det må jeg da prøve... Løbet hedder Tatra Road Race http://tatraroadrace.com/.Og når nu lejligheden byder sig, hvorfor så ikke lige tage årets længste tur på cykel: 124 km. Nåja, der er da lige den lille detalje at der er 3300 hm. Challenge accepted!
Ruten kaldes "Hell Pro". (Der var også en 56 km rute - "Hell Fun" - men det var næsten for lidt)Yes - der er lige plads til et par opvarmningsturen onsdag og torsdag, så det bliver til 80 km den ene dag og 35 km den anden dag. Bjergene er ikke så slemme - fornuftige stigninger på 7-10%. Det lidt mere bakkede område nord for bjergene er en anden sag med stigninger ofte på 10-15%. Lejecyklens gearing er måske ikke det mest optimale. Uden at have talt tænder vil jeg tro det er 36-28, så 15% er en anelse hårdt.
Løbet er lørdag kl. 11. Der er begrænset deltagerantal og man kan melde sig til online og betale via bankoverførsel eller vente med betaling til dagen (men der kan blive udsolgt). Nummer mm. kan afhentes allerede fredag (så det gjorde jeg). Det er ret godt organiseret med tydelig markeringer og poster på vejene, god information og masser af hjælpere, masser af boder m.m.
Ruten består af en del der køres en gang og en runde på ca. 30 km der køres to gange. Der er et depot man kommer forbi 3 gange på turen, hvor der er kaffe, kage, bananer, vand og energidrik i flasker - de flinke hjælpere står ved vejen og rækker alt undtagen kaffe til en, hvis man vil køre hurtigt igennem depotet. For at køre ud på 2. runde, skal man have lidt fart på, da indkørslen lukkes kl. 14. Ruten er i det bakkede område nord for Zakopane.
En ting man skal vide om polsk motionscykling er, at der ikke er så mange "motionister" som i Danmark - det er ved at komme, men lige nu er det enten de hårde eller også deltager man ikke i sådan et løb.
Så jeg havde sat mig et par måske overkommelige mål med mine ca. 900 km cykling i år og længste tur på 110 km fladbane omkring Odense: A) Nå ud på runde 2 B) Nå i mål inden 6 timer C) Ikke blive den sidste og D) være bedst placerede dansker. D) var let nok - jeg var den eneste
Min plan er at undgå "race bug", holde en fornuftig puls og prøve at få så meget læ som muligt - og forhåbentlig undgå krampe.
Lørdag ankommer jeg til løbet ca. 15 min før start og stiller mig klar i sektor 4 - for dem der ikke har kørt løbet før. Starten går og vi starter opad næsten med det samme - først en let stigning på 2-4% over et par kilometer. Ret hurtigt ryger jeg ned bagerst, da jeg holder mig til min plan. Stille og roligt begynder jeg dog at indhente et par stykker igen. Derefter drejes ind på et noget stejlere stykke med op til 15%. Her indhenter jeg de første der helt sikkert ikke kommer til at gennemføre. Min plan holder dog og jeg overlever med lav kadance.
Ruten har ikke mange flade km. Enten er det opad eller nedad - og det er stejlt begge dele. Før depotet er den rigtige udfordring: "Bachledowka" - en bakke der minder ret meget om Kiddesvej, men med modvind i dagens anledning
Den rammer jeg første gang efter ca. 30 km. Pyha - bare 2 gange mere. Efter depotet får jeg slået følge med en ældre herre der netop har kørt Stelvio. Hans gearing er den helt rigtige til terrænet: 30-30. Jeg mister lidt tid på de stejle stykker, men når det "flader ud", går nedad eller ligeud kommer jeg tilbage.Halvvejs på runden er der endnu en led en "Pitoniowka" med gennemsnit på 13% over 1 km, efter den første km med kun 8-10%. Og så er der alle de andre små toppe undervejs.
Efter første runde når jeg til depotet 2. gang og toppen af Bacheldowka - den var ikke nemmere denne gang. På toppen holder jeg et kort hvil med en kaffe - men der er ikke tid til meget, for "lukketiden" nærmer sig og der er stadig et par km med et par km på 4-6% før man kører ind på runden. Vi har nu fået følge af Joanna, en kvinde fra Krakow, der også holder et fornuftigt tempo. Sej! Hende følges jeg med stort set resten af vejen (og det var vist mig der lå mest i læ).
Vi når ind på 2. runde og nu begynder vi at overhale en del, der har kørt over evne de første 3 timer - der er stadig 50-60 km igen. Her får vi også lige en ordentlig regnskylle, som heldigvis er relativt kortvarig (fantastisk ifht. at diverse vejrudsigter havde lovet regn det meste af dagen).
Min plan holder stadig og vi kommer rundt på runden. På de sidste par km mod toppen falder den ældre herre lidt fra. Men det er ret demotiverende at kigge på speedometeret og se at man kører 5-6 km/t og svinger fra side til side på vejen for at holde sig kørende
Jeg nåede undervejs at blive "stejlhedsblind" eller hvad man kalder det: når man kører op ad en 8% stigning og man bare tænker at nu stiger den lidt mere og så står der pludselig 18% på garmin. Jeg fandt ud af at der var under 10%, hvis det "føltes let".
De sidste 30 km går over tre toppe mere.
Den første er modbydelig: 3-500 m ramper med omkring 15% eller mere med lidt udfladning (7-10%) imellem. Den næste er næsten værre... 1,6 km med alt for stejl start og afslutning - der var en bakkespurt. Det blev vist ikke mig der vandt.
Her mærkede jeg endelig at jeg var ude over den hidtil længste distance i år - de første antydninger af krampe nev lidt i inderlåret, lysken og knæhasen.
Endelig sidste bjerg - en overkommelig en der over de første par km blot stiger med ca. 6% for derefter en del med knap 10%.
Derefter var det bare nedad modsat starten - så det gik stærkt indtil sprinten, som sluttede med en 500 m opkørsel på ca. 8%. Her prøvede jeg så at køre om kap med en el-mtb (ikke deltager) - det gik så ikke!
Tilnavnet på løbet er "Hard as Hell" - hvilket jeg synes det lever op til.
På mange måder minder løbet om Grejsdalsløbet, med længere og hårdere stigninger, og nogle fantastiske smukke udsigter med Tatra bjergene omkring tårner sig 1 km op over de allerede 1000 m højde løbet køres i. Det lader intet tilbage ifht. udsigten i Alperne.
I mål kunne jeg konstatere at jeg faktisk havde opfyldt samtlige mine målsætninger - wuhu!
Løbet kan klart anbefales - men man skal være i form og have gearingen til 20%, for at det bliver rigtig sjovt.
jeg tror det lige må blive et par søndagsture "for alle" først - jeg skal jo også kunne følge med 