Super - Sæson 2023

Indlæg fra gruppen, hvor man i løbs-højsæsonen skal kunne køre med mindst 30 km/t i en gruppe for at kunne følge med.
Besvar
Knud Pedersen
Indlæg: 704
Tilmeldt: 29 jun 2020, 16:07
Geografisk sted: Odense SV

Super - Sæson 2023

Indlæg af Knud Pedersen »

Sommersæsonen starter lige om lidt og racercyklerne skal findes frem og klargøres til mange hyggelige ture på landevejen.
Inspireret af RR’erne har vi i år fået lavet en 4 mandsgruppe til at stå for supermotion. Søren og Jan tager tirsdagene, Claus og Knud står for torsdagene. Derudover har vi også et vikarhold klar bestående af Peter, Charles, Ronny og Bo. Så det kan ikke andet end at blive en super sæson.
Vores træninger vil afhænge af turlederen, men for mit vedkommende vil jeg fokusere på at komme forskellige steder rundt på Fyn - som regel startende op i modvinden. Undervejs krydret med diverse fartlege - afhængig af hvem og hvor mange, der er den pågældende aften.
Vi vil melde distancen ud dagen før og satse på 2-2½ timers træning. Hvis solen skinner måske en længere tur på 3 timer, men det vil være undtagelsen.
Når vi alle kommer i form igen, vil vi typisk komme hjem med en gennemsnitsfart på 30 km/t. Dvs. hvis du selv kan køre med en snit på ca. 28 km/t, vil du sagtens kunne følge med i supermotion. Supermotion kan også være et godt sted at starte, selvom du kører stærkere. Du vil nemlig lære at begå dig i gruppekørsel og det er nu engang mere sikker, hvis der overskud. Og når det er på plads, bevæge sig op i Turbo og RR. Turbo og RR’ere kan også køre restitution hos super, men skal acceptere tempoet i supermotion. Alle skal med hjem uden at blive ”savet midt over”.

Jeg kan desværre ikke komme til sæsonstart, men Ronny har lovet at lave en tur.

Det bliver godt at få sommercyklen op fra kælderen og komme ud at cykle med jer igen :)

Besvar