Efter vi har fået nyt klubtøj i starten af året, havde vi lidt tilbage af det gamle tøj som vi skulle finde anvendelse for. Vi i bestyrelsen undersøgte forskellige tiltag. Men ved årets generalforsamling kom Denys med et forslag om at donere det til en cykelklub han havde kontakt til i Ukraine. Vi i bestyrelsen bakkede op om det forslag og meddelte Denys, at såfremt det ikke ville koste Pedaleur noget i fragt eller andet, så kunne det godt lade sig gøre.
Tøjet er nu kommet frem til Ukraine og det ser ud til at gøre nytte. Tak til Denys for at udbrede Pedaleurs budskab i den del af verden.