LPdC klubtøj

Med start den 1. januar 2023 indgik vi 4-årig aftale om klubtøj med SuperTri og med 4-årige tilhørende sponsorkontrakter. Med SuperTri er aftalt leverance af klubtøj med sponsornavne på og med stangvarer uden sponsorer.

Jf. klubbens vedtægter er medlemmer forpligtet til at anskaffe sig min. kort-kort trøje og bibshorts og cykle i disse ved klubarrangementer inkl. klubtræninger.

Aftalen med SuperTri indebærer tøj af mærket Assos med 15% rabat på listeprisen hos SuperTri. Ved starten af den nye tøjperiode gav klubben yderligere 25% rabat ved førstegangsbestilling i foråret 2023. Nye medlemmer kan stadig ved første tøjkøb få 25% rabat fra klubben.

SuperTri har ikke åbent dagligt, men ved at kontakte ejer Thomas Banche på info@supertri.dk eller asossklubtoej@gmail.com (bemærk stavning af assos) kan aftales tid for prøvning og køb af tøj.

Klubben vil med mellemrum arrangere en uge med åbningstider for prøvning af tøj.

Klubtøj omfatter udvalgte tøjartikler til overkroppen med sponsornavne på. Stangvarer er alt yderligt tøj typisk benklæder, hvor kun bibshorts har sponsornavne på. Tøjaftalen indeholder ikke vintertøj og det er således helt op til det enkelte medlem, hvilket vintertøj man cykler i. Vi opfordrer til at anskaffe sig en vindvest med sponsorer på.

Her finder du SuperTri:

SuperTri 

Rødamsvej 22

5856 Ryslinge

 

Regler for anskaffelse og brug af klubtøj

Indeværende sponsorperiode løber fra 2023 til og med 2026

§14 Klubtøj - se Vedtægter

 

                                                                                                                           Revideret 04.11.2023